Service & Support Forum forside
 
 
Følg os på LinkedIn
Besøg os på Facebook
Print Kontakt
Områder
 

08.06.2017

Nyt om Service Desk og IT-Service 2017, 28.-29. November

Årets store konference er på vej.

Vi har tidligere annonceret keynote speaker Paul Wilkinson, Gamingworks, Holland, med et indlæg med titlen IT-Service from Hell to Heaven.

Mange nye indlæg er på vej, og vi giver dig en lille forsmag herunder:

Artificial intelligence, machine learning, robotics i Service Desk, og Driftsovervågning med mere. I 15 år har vi talt om det. Nu er det her, også i Danmark. Hvad kommer det til at betyde for servicekvalitet, effektivitet - og beskæftigelse?

Paneldiskussion: 3 femtrædende IT-chefer diskuterer, hvordan man sætter IT på dagsordenen på ledelsesgangen

DevOps er det nyeste ITSM-framework. Kom og find ud af, hvorfor mange vil fejle, medmindre.. Få hands-on på DevOps og udforsk, hvad DevOps handler om og kan bruges til.

Flere og flere brugerhenvendelser digitaliseres og håndteres urørt af menneskehånd via kanaler som online chat, knowledge databases, mobile apps, self service, traffic light dashboards m.m. Hør Paul Andersson berette om, hvad det har betydet for Service Desken i Computacenter i England.

Service Excellence, nu også i IT-afdelingen. Engang var det tilstrækkeligt at være en dygtig tekniker. Det er det ikke længere. I en stor workshop giver vi dig mulighed for at prøve kræfter med excellence-fremmende foranstaltninger.

Major Incidents kan lukke virksomheder, og flere og flere gør noget ved det. ARLA har været tidligt ude og er leading edge i Danmark. På konferencen vil Peter Rechnagel give dig et indblik i ARLA's tanker og metoder.

Event Management handler om at være på tæerne, at gribe driftsmæssige afvigelser i opløbet og gerne så automatisk som muligt. Bettina Bornø fortæller på konferencen, hvordan SKAT har grebet opgaven an.

Thomas Kvist Jakobsen fra FORCA fortæller om, hvordan servicehenvendelser automatiseres, såvel i grænsefladen mod kunderne (wizards m.m.) som i den efterfølgende fulfilment proces.

Service Desk i en brydningstid. Meget er under forandring, og det kan være svært at se, hvor udviklingen går hen. Caspar Miller fra Westergaard kigger i krystalkuglen og giver sine bud.

Meget mere er på vej. Udnyt Early Bird-tilbuddet og tilmeld dig nu!

Læs mere om konferencen her

Tilmeld dig her. 

 

 

Læs alle nyheder ...

Siden hentes. Henter siden ...
data