Service & Support Forum forside
  Her er du:   Kurser  >  ITIL® 4
 
Følg os på LinkedIn
Besøg os på Facebook
Print Kontakt
 
 

ITIL® 4 er på vej

Det er 11 år siden ITIL® V3 blev lanceret. Med ITIL® 4 bringes ITIL® up to date, og den sætter bl.a. fokus på værdistrømme, agile metoder og digital transformation. Læs her hvad ITIL® 4 er, hvordan lanceringen kommer til at forløbe, og hvilke muligheder, du vil få.

ITIL 4 kursusoversigt

Hvordan bliver man certificeret i ITIL® 4?

Med ITIL® 4 halveres antallet af kurser og certifikater fra tolv til seks, som du kan se i skemaet herover. Udgangspunktet er et nyt ITIL® Foundation-certifikat, og herfra kan du gå i to retninger.

Managing Professional-retningen er for specialister. Den har fire certificerende kurser, og tager du alle fire, får du et Managing Professional-certifikat.
Strategic Leader er for ledere. Den har to certificerende kurser, og tager du begge certifikater får du et ITIL® Strategic Leader-certifikat.

Har du både Managing Professional- og Strategic Leader-certifikaterne, bliver du ITIL® Master.

Hvordan kommer du fra ITIL® V3 til ITIL® 4? 

For de mange, der er certificeret på ITIL® V3, bliver der to overgange til ITIL® 4.

Du kan starte med ITIL® 4 Foundation og arbejde dig opad i skemaet til de certifikater, du ønsker. ITIL® 4 Foundation forventes lanceret i 1. kvartal 2019.

Hvis du er ITIL® V3 Expert, eller hvis du har samlet 17 ITIL® V3 point, kan du tage et transition-kursus, som fører direkte til et Managing Professional-certifikat. Dette kursus og de fem videregående kurser forventes lanceret i 2. halvår 2019.

Hvad gør Westergaard?

Vi leverer ITIL® 4 Foundation fra lanceringsdatoen i 1. kvartal. Vi vil som altid undervise på dansk og med vores egne danske undervisningsmaterialer.

De fem videregående kurser og transition-kurset leverer vi i 2. halvår 2019 i den takt, de bliver lanceret, ligeledes på dansk og med danske undervisningsmaterialer.

Det varer en rum tid, før de videregående ITIL® 4 kurser lanceres, og det vil derfor fortsat være ITIL® V3 Lifecycle- og Capability-kurserne, du skal satse på, når du vil videreuddanne dig. Disse kurser er fortsat fagligt relevante, og de er med transition-kurset samtidig en effektiv genvej til ITIL® 4.

I perioden indtil alle ITIL® 4 kurser er på plads, udbyder vi et fuldt program af ITIL® V3 Lifecycle- og Capability-kurserne.

 

Spørgsmål?? 

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, bedes du kontakte Ole Westergaard på OW@Westergaard.DK, eller Caspar Miller på CM@Westergaard.DK.

Information!!

Vi vil løbende informere om ITIL® 4 her på siden, i vores nyhedsbreve, på Westergaards LinkedIn company page, og i vores LinkedIn gruppe Service Desk og IT Service.

 
Siden hentes. Henter siden ...
data