Service & Support Forum forside
  Her er du:   Kurser
 
Følg os på LinkedIn
Besøg os på Facebook
Print Kontakt
 
 

The Challenge of Egypt

Beskrivelse

Deltagerne i spillet får til opgave at planlægge og gennemføre byggeriet af den storslåede Keops-pyramide.

Hvad gør I, når Nilen går over sine bredder, græshoppesværme invaderer markerne, og Faraoen konstant ændrer på sine krav til byggeriet?

I lærer at jonglere med alle væsentlige aspekter af projektstyring, når I skal sikre, at pyramiden bliver bygget efter planen og overholder budgettet.

Formål

The Challenge of Egypt er et interaktiv projektstyringssimulationsspil. Spillet er særdeles nyttigt i forbindelse med udvikling og forbedring af en eksisterende projektstyringsorganisation og projekt performance. I løbet af spillet vil deltagerne simulere bygningen af Keops pyramiden. De vil blive konfronteret med alle væsentlige aspekter af projektstyring.

  • Simulationsspillet kan bruges som supplement til almindelige PRINCE2® kurser
  • Det kan bruges til at understøtte projektstyringteams i udviklingen af de bløde kompetencer indenfor projektet
  • Det kan bruges til at vurdere og forbedre eksisterende projektstyringspraksis og -performance.

Historien

Scenariet udspilles i det fjerde dynasti i oldtidens Ægypten for ca. fire tusind år siden. Zoses pyramide er netop blevet færdiggjort og arbejdet på Keops pyramide er endnu ikke startet.
Faraoen har givet sin visir Hainunu besked om at bygge en pyramide, så han kan foretage rejsen til evigheden. Hainunu forbereder lokationer og infrastruktur. Det bliver din opgave at udføre arbejdet, lave en projektorganisation, analysere risici og lave en plan.

Projektstyring og Ægypten?

Oldtidens ægyptere skabte enorme bygningsværker på forbavsende kort tid. Det kan ikke gøres uden projektstyring.
I løbet af denne interaktive workshops fire runder vil man møde og opleve de vigtigste aspekter af projektstyringens best practices. I løbet af byggeprocessen har alle deltagerne en rolle i projektstyringsmiljøet. Processen bliver påvirket af virkelige hændelser, som faktisk skete i den tidsperiode.

Deltagere

Ledelsesteams, Projektledere, Teamledere, Andre involverede i projekter.

Udbytte

Hvad kan man lære i løbet af dette interaktive simulationsspil?

  • Hvordan de vigtigste dele af projektstyringens teorier bliver omsat til praksis.
  • At skabe en projektorganisation med tilhørende roller, opgaver og ansvar.
  • At analysere projektets risici og finde modtræk.
  • At udføre arbejdspakker i rollen som teamleader og overvåge fremskridtene.
  • At overvåge projektets tolerancer (budget, tid, omfang og kvalitet).
  • At træffe beslutninger om problemer i projektet.
  • At styre projektet i rollen som projektleder.
  • At håndtere forandringer i projektet.
  • At håndtere projektets styregruppe.
  • At evaluere et projekt.
  • Indsigt i den viden, kompetence og adfærd, der skal til for at styre vellykkede projekter.

Forudsætninger

Viden om projektstyringsteori er ikke påkrævet. Kontakt til projektstyring er selvfølgelig ønskelig.

Varighed

1 dag.

Tid

Tider aftales individuelt.

Kunderne siger

Ivan Harreskov, IT Manager, Køge Kommune:

Vi siger gerne, at børn lærer bedst, ved at lege lærdommen ind. Men hvem siger, at det ikke også gælder for voksne?

Alle medarbejderne fra Køge kommunes IT afd. deltog i et endags arrangement, hvor vi spillede simulationsspillet Challenge of Egypt. Spillet er rettet mod læring omkring projektmodellen, PRINCE2®. Faktisk er der ikke er særligt mange af afdelingens medarbejdere, der arbejder med projektledelse. Alligevel havde alle en udbytterig dag. Alle fik en bedre forståelse den projektmodel, som vi forsøger at arbejde efter. Det er vigtigt, fordi alle i et eller andet omfang er i berøring med projekter. For os var indholdet af teambuilding og samarbejde dog mindst lige så vigtigt som PRINCE2®. I denne simulerede mini verden var det tydeligt for alle, hvor afhængige vi er af hinanden – uanset hvilken rolle man har. Oven i dette kommer, at vi alle var vældig godt underholdt hele dagen. Vi har nogle sjove fælles oplevelser at tale om lang tid fremad. Voksne kan bestemt også lære gennem leg.

 

Top

Dato & tilmelding

Der er i øjeblikket ikke
fastlagt datoer.

Kontakt os venligst og hør, hvornår kurset afholdes igen.

Du kan også få et tilbud på et firmatilpasset kursusforløb.

Ring venligst på 45 88 12 16 eller skriv til os.

 

Varighed:

1 dag.

 
Pris

Medlemspris: Efter aftale
Listepris: Efter aftale

 
Kurser i dette område
 
Siden hentes. Henter siden ...
data