Service & Support Forum forside
  Her er du:   Events  >  DevOps - hvorfor og hvordan?
 
Følg os på LinkedIn
Besøg os på Facebook
Print Kontakt
 

Download brochuren her

 

 

DevOps... hvorfor og hvordan? 

Gratis seminar den 29. januar 2019

DevOps er det nye sort. Idéen om at arbejde i agile teams, hvor både udviklingssiden (Dev) og driftssiden (Ops) er repræsenteret, er slået an, og senest på Service Desk og IT-konferencen den 28. – 29. november fik vi indlæg fra BEC og SKAT, som på glimrende vis illustrerede DevOps’ muligheder.

På dette seminar går vi tæt på de forudsætninger, som skal være på plads, hvis man vil lykkes med DevOps. Udviklings- og driftsfolk skal smelte sammen i én kultur, og kompetencemæssigt skal de to fagområder overlappes, så alle teamets medarbejdere kan gå på tværs og spille flere roller.

Og sidst men ikke mindst: Nok vil man være agil og tingene skal gå stærkt, men det betyder ikke, at man kan give slip på styringen. Service Management og ITIL best practice er der fortsat brug for, men på den letbenede og agile måde.

Deborah Burton, DASA Managing Director, gæster os igen, og hun og Westergaards konsulenter vil tage dig igennem en række indlæg, som belyser både udfordringer og muligheder i DevOps. 

Seminarprogram

  1. DASA’s uddannelses- certificeringsprogram - fremtidige releases og roadmap 
    Deborah Burton, DASA
  2. Et rollebaseret DevOps kvalifikationsprogram – hvilke roller, og hvilke karriereveje? 
    v/Westergaard A/S
  3. Visualiser opgaverne og minimer Work-in-Progress
    Jakob diness m.fl., Westergaard A/S
  4. ITSM i en agil verden – hvordan man styrer uden at overstyre
    Christian Blynø, Westergaard A/S
  5. DevOps kultur og organisation – hvad man skal være opmærksom på 
    Deborah Burton, DASA
  6. Opsamling og spørgsmål/svar

DevOps er en teambaseret metode til udvikling, drift og support af IT-services. Den bryder radikalt med den traditionelle tilgang, hvor ansvaret for udvikling, idriftsætning, drift og support er placeret i specialiserede organisatoriske enheder. Med DevOps løfter hvert team ansvaret for alle disse opgaver.

DASA er et globalt samarbejde for udvikling og formidling af DevOps ogAgile.

Om indlægsholderne

Benyt den enestående chance for at møde Deborah Burton fra DASA, USA.

Deborah Burton, DASA.
Managing Director.

Mere end 30 års erfaring fra computerindustrien med positioner indenfor hardware, software og træning. Dyb viden og erfaring indenfor ITSM, DevOps, LEAN IT, Cloud Computing.

Deborah Burton

Jakob Diness, Westergaard A/S, Chefkonsulent og instruktør. 

ITIL Expert og specialist i DevOps, Agile, SCRUM og LEAN for IT.

Jakob Diness

Top

 
Tid & sted

Dato

Tirsdag den 29. januar 2019

kl. 09.00 - 13.00

Der serveres morgenbrød og seminaret er inkl. en let frokost.

Sted

Scandic Hotel Sluseholmen

Molestien 11

2450 København SV

Tilmeld

Er du allerede tilmeldt via venteliste.
Vi skriver direkte til alle, der har tilmeldt sig en venteliste, og de har fortirnsret.

 
Pris

GRATIS SEMINAR

Seminaret er gratis!

Dog er der en begrænsning på max. tre deltagere pr. firma.

Først-til-mølle princippet gælder.

Afmelding

Ved afmelding senere end 7 dage før seminarstart opkræves et administrationsgebyr på 500 kr. ekskl. moms. Det er gratis at overdrage pladsen til en kollega

 
Siden hentes. Henter siden ...
data