Nyhed publiceret 11/09/20

Service Desk og IT-Service 2020- bliver en meget sikker konference!

Vi disponerer over en hel etage på Scandic Falkoner, og vi har masser af plads, men for at sikre god afstand og undgå trængsel, sætter vi et deltagerloft på 100. Billetter sælges efter først-til-mølle-princippet!

Konferencelokalet sætter vi op, så alle deltagere har eget bord med god afstand til andre deltagere, både fremad, bagud og til siden. Alle deltagere har front mod talerstolen, og ingen deltagere sidder ansigt til ansigt med andre deltagere. Ligesom der vil være mundbind og håndsprit til alle.

Måltider og forfriskninger bliver portionsanrettede. Konferencemiddagen bliver en let anretning, som serveres i konferencelokalet under tirsdagens sidste indlæg, hvor håndboldtræner Klavs Bruun Jørgensen fortæller om, hvordan han skaber en performancekultur på sine hold. Efter indlægget vil der være vin og portionsanrettede snacks i foyeren til de deltagere, der ønsker at netværke eller snakke med Klavs.

I alle pauser kan du besøge udstillerne, som vil overholde alle afstands- og hygiejnekrav. Scandic Falkoner har stor erfaring med at skabe trygge rammer for deres gæster, og de vil ligeledes leve op til alle krav.

Du kan derfor trygt deltage i denne konference.

Læs mere her