Nyhed publiceret 11/03/19

En historie fra det virkelige livOm balancen mellem agilitet og driftsstabilitet

Vi har med en kunde at gøre, som har end-to-end ansvar for en stor, kompleks løsning med mange kunder og brugere. Der er mange ændringsønsker og et stort behov for agilitet. Samtidig er der ikke plads til at ryste på hånden – driftsstabilitet, performance og kvalitet skal være i orden.

For at kunne matche behov som disse ønskede kunden formaliserede processer til styring af ændringer, releases og idriftsætninger. Kundens ønsker og eksisterende fremgangsmåder blev mappet op mod best practice og omsat til veldokumenterede arbejdsgange. Arbejdsgangene blev efterfølgende digitaliseret i kundens service management system, således at systemet skridt for skridt kan guide medarbejderne igennem de komplekse forløb frem mod sikre idriftsætninger.

 

 

Den organisatoriske del var en stor udfordring. De nye digitale arbejdsgange går på tværs af mange parter - kundens egen organisation, systemleverandører og driftspartnere, og parternes interesser skal afbalanceres og grænseflader besluttes.

Fremadrettet bliver den store opgave at sikre, at de digitale arbejdsgange anvendes disciplineret. Så kunden kan være dynamisk og agil uden at gå på kompromis med driftsstabiliteten.