Nyhed publiceret 19/12/19

Intro-seminarer til ITIL® 4 og Prince® 2 Agile

Sammen med PROSA har Westergaard udviklet en seminarrække, hvor PROSA's medlemmer på fyraftensseminarer kan komme på omgangshøjde med de 2 mest fremtrædende practices i IT-branchen.

Westergaard har udviklet seminarindholdet, og det er en af Westergaards erfarne konsulenter, som vil stå på podiet.

PROSA København:
30. januar kl. 17:00 – 19:45: ITIL®4 Introduktionsseminar
5. marts kl. 17:00 – 19:45: PRINCE®2 Agile Introduktionsseminar

PROSA Aarhus:
5. marts kl. 17:00 – 19:45: ITIL®4 Introduktionsseminar
28. april kl. 17:00 – 19:45: PRINCE®2 Agile Introduktionsseminar

ITIL® 4 Introduktionsseminar

På dette seminar får du indblik i, hvordan IT afdelingen kan styre sine ydelser fra et behov opstår hos kunden og hele vejen igennem udvikling, drift og support af både IT-services og infrastruktur. Med ITIL® 4 kan man levere IT-services, der skaber værdi i et samspil med kunderne.

ITIL er en international praksis for IT service management. ITIL® 4, som er 4. udgaven af ITIL®, blev lanceret i februar 2019, og den integrerer de kendte ITIL® V3 processer i end-to-end værdistrømme. Den har fokus på enkle, praktiske og agile arbejdsformer, og flaskehalse og spild fjernes systematisk. Med ITIL® 4 er der desuden skabt en løbende afbalancering af alle aspekter - medarbejdere, partnere, processer og teknologi.

Dagsorden:
Kl. 17:00: Introduktion til IT Service Management
Kl. 17:30: Overblik over ITIL® 4
Kl. 18:15: Pause og networking
Kl. 18:30: ITIL® 4 i praksis
Kl. 19:45: Evaluering og afrunding


PRINCE®2 Agile Introduktionsseminar

På dette seminar får du indblik i en procesmodel, som omfatter alle aspekter af et projekt: Idé-fasen, initieringen og udførelsen. PRINCE®2 er desuden en planlægningsmodel, som opdeler projektet i faser, der gør det muligt for både projektledelse og styregruppe at følge projektets fremdrift og resultater.

PRINCE®2 er en af de mest udbredte projektledelsesmetoder i verden. Den omfatter 7 processer, 7 temaer og 7 principper, herunder risikostyring og tilpasning af metoden til den enkelte virksomhed. I takt med, at mange virksomheder anlægger agile tilgange til udvikling, drift og support af IT-services, har PRINCE®2 lanceret en PRINCE®2 Agile, som giver projektledere den nødvendige balance mellem stabilitet og foranderlighed.

Dagsorden:
Kl. 17:00: Introduktion til PRINCE®2 og projektledelse
Kl. 17:30: Overblik over PRINCE®2 Agile
Kl. 18:15: Pause og networking
Kl. 18:30: PRINCE®2 i en agil kontekst
Kl. 19:45: Evaluering og afrunding