Nyhed publiceret 27/11/19

15 IT-ledere i CX-heaven

Onsdag den 20. november kunne en forventningsfuld skare af IT-ledere opleve Customer Relationship verdensstjernen Ted Rubin, som blev sekunderet af Anders Rønnebech, tidligere Service Excellencechef i Westergaard.

Rammen var valgt med omhu, Hotel d'Angleterre på Kgs. Nytorv, og fagligt blev der leveret på alle parametre. "Its all about relationship" er Ted Rubins mantra. Kunder skal opleve nærvær, interesse og engagement – hver gang. Og, som Anders Rønnebech lagde til, kunder skal opleve en excellent service, som er helt på deres præmisser.

Både Rubin og Rønnebech formåede i dialog med deltagerne at levendegøre deres idéer, og alle gik hjem med et billede af, der her var noget, som kunne rykke afgørende på kunderelationerne og åbne for nye forretningsmuligheder.

Westergaard har sammen med Anders Rønnebech udviklet kurset IT Service Excellence, som kompetenceudvikler medarbejdere til et punkt, hvor de kan aflæse en kundes kropssprog, ordvalg og stemmeføring. Og hvor de lærer at tilpasse deres egne virkemidler til den kunde, de står overfor. Det kalder vi at ramme kundens Servicepræference. Det er god kundebehandling, og man får med usvigelig sikkerhed en tilfreds og loyal kunde!
 

Læs mere

Tilmeld