Gaming: PC Factory En PC’s vej fra producent til slutbruger

PC Factory er et simulationsspil, der bringer hele værdikæden fra en PC forlader distributøren til den rammer slutbrugeren i spil.

Som deltager spiller man realistiske roller, f.eks. distributør, 3. line workplace arkitekt, 2. line konfigurationsspecialist, 1. line supporter i Service Desk, supportchef, projektleder m.m., og man arbejder med både enkeltstående leverancer/problemer og store deployments.

Deltagerne oplever under spillets gang, hvordan ITIL-processerne for Request Fulfillment, Incident management, Problem management, Change enablement, Knowledge management, Service level management m.fl. arbejder sammen mod det fælles mål, og de får et Service management-perspektiv på alt, hvad der sker. Et helhedsbillede, man som medarbejder kan tage med sig hjem, og som vil bidrage til forståelsen af, at alt arbejde indgår i ITIL 4 Service Value Steams.

Spillets dynamik bygger på, at teamet skal overvinde nogle fælles udfordringer. Det kan være deployments, der går galt, arbejdspladser, der fejler, arbejdsprocesser, der ikke fungerer – eller som ikke findes, og deltagerne får en meget intensiv og til tider stressbetonet læring, hvor instruktøren fungerer som katalysator for deltagernes egne oplevelser.

Spillet fremmer forståelsen og læringsdybden, fordi man oplever tingene på sin egen krop. I stedet for at høre, hvad der er rigtigt og forkert, mærker man på sin krop, hvad der fungerer og hvad der ikke gør det. Og deltagerne vil gennem tydelige paralleller til deres daglige arbejde få aha-oplevelser og inspiration, som kan bruges til at udvikle hele organisationen.

Med PC Factory kan de enkelte teams kan dyste mod hinanden. Konkurrenceelementet gør spillet endnu mere virkelighedstro, nærværende og sjovt.
 

Tid og sted


Dette arrangement har ikke planlagte datoer, men vi afholder det, når der er tilstrækkeligt mange, der ønsker det. Du kan tilkendegive din interesse ved at give os din mailadresse herunder.

Med PC Factory vil medarbejderne bl.a. opleve:

  • Hvordan egen rolle bidrager til værdiskabelsen
  • At løbende kvalitetssikring giver bedre kvalitet
  • At løbende forbedringer, baseret på egne erfaringer, skaber resultater
  • Hvor stærkt det team er, som arbejder mod et tydeligt, fælles mål
  • At det er en forudsætning for succes, at man samarbejder på tværs
  • En sjov og lærerig dag med kollegaerne

Spillet afvikles over 4 runder:

  1. Måned 1: Design og idriftsætning af PC-arbejdspladser påbegyndes
  2. Måned 2: Opstart af PC-produktionen
  3. Måned 3: Daglig drift med bestillingshåndtering, PC-leverancer, problemhåndtering m.m.
  4. Måned 4: Driften kommer i faste rammer, og det er afgørelsens time

Kurset henvender sig til IT ledelse og medarbejdere.

Ingen.

Pris

Tid

Tidspunkt aftales individuelt.

 

Varighed

Internt firmakursus: 1 dag.


Kontakt os for en nærmere dialog om målet med spillet i din organisation, varighed, indhold og pris.

Gå til kursusoversigten