Service & Support Forum forside
  Her er du:   Om os  >  Job  >  Grafisk studentermedhjælper
 
Følg os på LinkedIn
Besøg os på Facebook
Print Kontakt
 
 

Grafisk studentermedhjælper

Er du studerende, og søger du et attraktivt studiejob? Westergaard A/S søger en dygtig studentermedhjælper, som kan bidrage med evner inden for grafisk design.

  • Et attraktivt studiejob i en spændende virksomhed
  • Et studiejob med masser af faglige udfordringer og ansvar
  • Et godt arbejdsmiljø og kreative arbejdsopgaver

Jobbet

Er du i gang med en videregående uddannelse, og søger du et attraktivt studiejob? Westergaard A/S søger en grafisk studentermedhjælper med flair for marketing. Du vil bl.a. få ansvaret for udarbejdelse af grafisk materiale og udvikling af kampagner – både på print og web.

Jobbet kræver alsidighed og du skal have mod på at løse mange forskellige opgaver, herunder design og vedligeholdelse af hjemmeside, brochurer, kataloger, bøger, kursusmaterialer, reklamer, plakater, nyhedsbreve m.m.

Derudover skal du have lyst til at træde til efter behov i virksomhedens øvrige aktiviteter, herunder vores kursusadministration, hvor du skal kunne indgå i vagtordninger, løse administrative opgaver, passe omstillingen, anrette frokost og øvrige relevante opgaver.

Din profil

Som person er du:

  • Kreativ og initiativrig
  • Udadvendt, selvstændig og hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver
  • Struktureret, grundig og god til at samarbejde
  • Har et godt øje for webdesign og brugervenlighed
  • God forståelse for visuel kommunikation

Vi forestiller os, at du er studerende inden for multimediedesign, grafisk design eller lignende og har flere år tilbage på studiet. Du skal trives godt med selvstændige arbejdsopgaver men samtidig være omstillingsparat, kunne samarbejde og hjælpe til hvor der er brug for det. Derudover har du gerne erfaring fra lignende job, eller tilegnet dig de fornødne kompetencer på anden vis.

Har du erfaring med at arbejde med følgende områder, er det en fordel:

  • Sociale medier: LinkedIn og Facebook
  • Adobe, InDesign, Illustrator, Photoshop
  • HTML og hjemmesideopbygning
  • Online markedsføring og kampagnestyring 

Arbejdstider og løn

Der er tale om et studiejob, og vi forventer at afholde samtaler til stillingen løbende. Opstart snarest.

Det forventes, at du kan arbejde ca. 15 timer om ugen i tidsrummet 9.00-16.30 mandag til fredag. Arbejdstiderne er ellers fleksible og planlægges i samarbejde med virksomheden.

Ansøgningsfrist: Nu!

Ring eller send din ansøgning inkl. CV og evt. anbefalinger til job@westergaard.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pernille Rolsted på mobil 2081 0520 eller e-mail PR@westergaard.dk.

Siden hentes. Henter siden ...
data